Højbede har langt flere fordele end ulemper

Lige nu mens sneen ligger hvidt udenfor virker det lidt tidligt at tænke på hvordan haven skal indrettes om ganske få måneder. Men hvis du gerne vil have tidlige grøntsager, så er det nu du skal til at for spire indenfor, så de kan være klar til at blive plantet ud, når frosten er af jorden og vi kan komme ud i haven og rode. Men det første der skal gøre når frosten er væk er, at klargøre jorden og måske lave nogle nye bede rundt om i haven og nogle af disse kunne man med fordele lave som højbede. Men hvilke fordele er der ved at anlægge denne type bede i stedet for de traditionelle, som man altid har gjort.
For det første undgår man at komprimere jorden og faststampe jorden, som man gør når man trasker rundt i haven. Det giver en langt mere luftig jord og dermed er der også bedre vækst betingelser for dine grøntsager.
En anden fordel er de store flader der er på siden af dine højbede, de opvarmes af solens stråler og giver mulighed for at man kan plante ud i dem noget før end man ville kunne, hvis man havde traditionelle bede nede på jorden. Ved at jorden er mere luftig i de høje bede, gør at det er væsentligt nemmere at fordele kompost og gødning, som det kommer rundt i hele bedet og ikke alle andre steder, hvor det ikke skal være.
Ved at bedet er hævet op i højden undgår man en stor del af det ukrudt der normalt kommer snigende ind fra alle sider og især hvis man har bedene grænsende op til græsplænen, så har man hurtigt et bed med mere græs end små spirer af lækre grøntsager.
Højbede har også den fordel at de er i en væsentligt bedre arbejdshøjde, end når man skal ligge med numsen i vejret nede på jorden, så det er en langt mere komfortabel arbejdsstilling når der sal luges og høstes af grøntsagerne.
En sidste detalje, men ikke mindst lige så vigtig som de andre ovenfor er, at når familiens børn render rundt i haven eller for den sags skyld familiens hund, så skåner man sine bede en del ved at have dem i højden. De kommer ikke til at rende igennem dem, fordi de ikke lige har set sig for og når der spilles bold fræser bolden ikke lige igennem de nye spirede gulerodstoppe og jævner dem med jorden. Og du undgår at hunden render og tisser i dine bede med mindre det er en meget stor hund, den kan allerhøjest strinte op af kanten på dine højbede og det er da langt at foretrække frem for at den gør det lige ned imellem grøntsagerne.