Et nyt tag skal leve op til de gældende regler for nybyggeri
Mange står ofte i det dilemma hvornår skal taget skiftes, hvilket tag skal vi vælge, hvor lang tid holder de forskellige tagtyper og ikke mindst hvad er prisen på de forskellige slags tagbelægning. De fleste tage har en lang levetid, man siger ca. 25 – 35 år alt afhængigt af hvilken type man vælger. Men det har også stor betydning for holdbarheden om man løbende vedligeholder det. Man siger for eksempel at zink holder op til 40 år, cement tagsten i 35 år, Eternitplader i 30 år og skråtag ca. 25 år.Men hvornår skal taget skiftes, hvor skal der nyt tag på.
Rigtig mange vælger først at skifte taget når skaderne er sket og det er utæt. Men det er faktisk lidt for sent for så kan der allerede være opstået fugtskader på loftet, ske frost skader i tagbelægningen eller være blæst en del fygesne ind på loftsrummet og gjort skade. Så det kan være en fordel at skifte det lidt før end det er helt nedslidt og dermed undgå ekstra udgifter til udbedring af de skader der er sket, inden man fik skiftet.
Hvilken type skal man så vælge med alle de muligheder der er på markedet så som tagpap, stålplader, cement eller teglsten, skifer eller eternit, som er de mest gængse typer. Oftest kan det være en fordel at udskifte det gamle tag til et nyt tag tilsvarende det der ligger på i forvejen, så ved man i hvert fald at tagkonstruktionen kan bare det. Samtidig skal man huske på at hvis man vælger at skiftetagbelægning til en anden type end den nuværende, så skal det først og fremmest jo passe arkitekttonisk til huset, men der kan også være nogle lokalplaner for området der begrænser hvilke typer tag du kan vælge, så det skal lige undersøges inden man vælger.
Må man selv lægge nyt tag på huset, ja det må man gerne, men et par gode råd at have i baghovedet er følg vejledningen nøje, husk at have helt styr på sikkerheden når du skal arbejde oppe i de højder og et professionelt firma giver 5 års garanti, den garanti har du ikke når du selv monterer taget.
En sidste detalje er, at når man skifter taget, skal der tages højde for om der er kommet nye krav i forhold til isolering, for når man skifter er det nye underlagt bygningsreglementets krav for nybyggeri. Her kan det være klogt at rådføre sig med en fagmand inden man går i gang, så man får et nyt tag der lever op til de gældenden krav.
Category: Bolig og Have Published: 07-10-2015