Kay Bojesen abe – Designikonet er formentlig en af de meste kendte udsmykninger til huset i Danmark

I Danmark er vi meget kendt for at have skabt et utal af designklassikere, og kendt for en lang række store og dygtige danske møbelarkitekter. Især lamper og stole er noget vi som danskere er blevet verdenskendt med, det er både PH-lamperne, ægget, svanen og Y-stolene.
Det er dog ikke kun blandt de praktiske møbler, at vores dygtige arkitekter har gjort sig bemærket, men også blandt det vi kan kalde for accessories. Blandt den øvrige udsmykning er en Kay Bojesen abe nok en af de mest kendte eksempler. Aben, som i forhold til de fleste andre aber, er lavet af træ, og ikke render rundt i en zoologisk have, er en utrolig populær og udbredt designklassiker, og kan efterhånden findes i de fleste hjem, hvor beboerne går bare en smule op i design.
Med tiden er aben kommet i flere forskellige størrelser, sådan at man næsten kan snakke om en hel familie med mor, far og barn.
Til at supplere en Kay Bojesen abe er der også skabt både en elefant og flere fugle i mange forskellige moderne farver. Både elefanten, turtelduerne og aberne kommer i træ, som kun sparsomt er behandlet, og giver dermed en hel masse kant til mange af de skandinaviske hjem, som ellers normalt kun prydes af hvide og sorte møbler.