Ferie i Harzen

Er du til billedskønne malerier, med storslået natur og plads til drømme, så er Harzen noget for dig.

Godt 400 kilomter syd for grænsen, findes det der populært kaldes "Mini Alperne", nemlig Harzen.
Harzen er et virkeligt flot naturskønt område, bestående af bjerge på godt 1000 meters højde. Bjergene er træklædte, fyldt med søer og generelt flot natur, samt vandrestier og mountainbikeruter, til stor glæde for enhver besøgende. Her står tiden stille, dagene er lange og fyldte med indtryk og glæde.

Harzen er nok bedst kendt for bil- og busture tilbage i 70 og 80'ne, hvor det var præget af det ældre publikum, der besøgte Harzen. I dag ses Harzen lidt anderledes, og er igen blevet vældigt populært, især i disse corona tider, hvor rejse til de fjerne lande ikke har været aktuelt.

Typisk drager folk på ferie i Harzen for naturens skyld. Den er smuk, betagende og fyldt med liv og oplevelser, om du så er til vandreture, løbeture eller mere ekstreme former for motion. Igennem de seneste godt 10 år, er det blevet mega udbredt med mountainbike, downhill cykler og carts/løbehjul.

En ferie i Harzen byder på mange ting. Bla. actionparks, badning i natursøer, vandreture, motionsmuligheder ud over det sædvanlige, samt et af Europas flotteste torv i den gamle by Goslar.
Alt i alt noget for alle, børn, unge og forældre – alle der værdsætter oplevelser sammen.

Og så må man ikke glemme maden og hyggen. For hvis der er noget tyskerne kan, så er det at servere et godt måltid mad, til billig penge, og dertil en dejlig kold øl, samt hyggestemning. Der er utroligt mange stemningsfyldte spisesteder, Biergartens og hoteller, som alle kan finde ud af at skabe gode rammer for hygge.

Har du endnu ikke været i Harzen, så skynd dig – du skulle nødigt kommer efter din nabo :-)