Tagpap er ikke længere lavet af pap

Navnet er ikke længere helt retvisende, men bliver stadig benyttet til at beskrive det lette og tynde materiale vi i dag kender som tagpap. I gamle dage var det opbygget med en kerne af pap, der var omgivet af en kunstgummi-blanding og med en overside af knust skiffer. Formålet med skifferen er at beskytte gummiblandingen mod solens skadelige stråler. Var skifferen der ikke, ville gummiet med tiden bliver hårdt. Hårdt gummi vil revne og krakelere i takt med at taget giver sig lidt, når det bliver udsat for henholdsvis solens varme og nattens kulde. Revner i tagpappet vil gøre tagoverfladen utæt, og du risikerer derved at undertaget, konstruktionen og hele huset får vandskader.
Er tagpappet ikke lagt korrekt på, kan det også gøre taget utæt. Tagpap har haft ry for at være et dårligt valg. Dette skyldes primært, at mange tage tilbage i 70’erne, 80’erne og 90’erne blev lagt af uprofessionelle. Dette gjorde at materialet ikke lagt korrekt på, og mange huse med tagpaptage har efterfølgende haft store problemer med utætheder. Materialet, der blev brugt dengang, er også langt fra kvaliteten, som den er i dag. Der er sket meget med de stoffer, der bliver brugt, samt opbygningen af tagpapmaterialet. Du kan derfor sagtens have et tagpaptag uden bekymringer i dag.