Hundepension skal vælges med omhu, hvis det skal være en succes

Mange har garanteret prøvet det, sommerferien er for længst bestilt og glæden til ferien sammen som familien er stor. Men pludselig slår det ned i en, hov hvad med familiens firbenede ven hvor skal den være, når den nu engang ikke kan være med i kufferten til sydens sol og sommer.
Og når først vi når hen i midt Marts/ April måned er det allerede for sent, hvis man gerne selv vil have stor medbestemmelse på hvilken hundepension man skal have.
Når man når til denne tid på året, melder de fleste populære pensioner om alt udsolgt i Juli måned, hvor flest rejser ud og få ledige pladser tilbage i de tilstødende måneder op til på begge sider.
Vil man være rimelig sikker på, at få plads ved en specifik pension, skal man allerede ud i februar måned de fleste steder, melder flere ejere ud. Også fordi nogle allerede booker et år forud. Hvis man har været uheldig og ikke fået en plads, kan man være heldig og melde sig på afbudslisten – der er næsten altid nogen der har dobbelt booket eller hvor andet er gået galt.
Er man uheldig og har misset en plads ved den hundepension man plejer at benytte, er det om end mere vigtigt at være opmærksom på de gældende regler der omhandler hundepensioner. Der er helt konkrete regler for de rum hundene opholder sig i, hvor store er de, belægning, varme alt efter årstid og lignende. Der er også regler for løbegården, er der fri adgang fra det rum de er i, hvor stort er området, skal den gå sammen med andre hunde og lignende ting. Men også kravene til det personale der passer hundene og den menneskelige kontakt hundene oplever, er der også specifikke regler og krav til.

Det er også altid en god ide, at besøge stedet inden man endelig bestemmer sig, da beskrivelsen på en hjemme side kan være meget taknemmelig og ikke altid lever op til den egentlige hverdag på stedet. Og så kan man samtidigt med egne øjne se, om forholdene er i orden og man synes det er godt nok til, at familiens firbenede ven kan have et godt ophold, mens resten af familien er afsted.
En anbefaling der er flere hundesagkyndige der melder ud er, prøve at booke pensionen for en weekend, så man kan få testen hundens reaktion, inden man er væk på ferie i en uge eller mere. Selvfølgelig er der forskel på 2 overnatninger og 7 overnatninger, men det kan give en indikation af hvordan hunden trives på det sted.
Er den glad når man kommer og henter den? Har den spist mens den var der? Virker den glad og tryg ved personalet?? Hvis ikke det er tilfældet er der meget der tyder på, at den ikke har været glad for at være der eller måske har været utryg ved situationen. Og det kan både omhandler hundens sind, personalet men også alle de andre hunde.

Nogen ville nok mene, at den mest optimale løsning ville være, at holde ferie på præmisser hvor hunden kan være med, som for eksempel på camping ferie eller måske i et sommerhus i Danmark hvor husdyr er tilladt. Man kan også godt tage hunden med på ferie i udlandet, men overvejer man det, skal man huske nøje at undersøge regelsættet for det også. For der kan være noget med vaccinationer og karantæne m.m.
Der findes også andre alternative muligheder, hvor hunden passe af en privat hundepasser, det indebærer dog ofte, at der er flere hunde der skal gå sammen i passerens eget hjem og derved skal den være social kunne omgås med andre hunde.
Nogle er også så heldig, at hunden kan blive passet af venner eller familie og hvis det er et sted hunden er vant til at komme, kan det selvfølgelig i de fleste tilfælde være at foretrækker. Så ved man at hunden har det godt og er i gode hænder ved nogen man stoler på og kender hunden. Men også for hunden fordi den kender dem og det sted den ska være.
Men det er jo ikke alle der har den fantastiske mulighed, især ikke hvis det strækker sig over mere end en overnatning eller to.
Men sum og summarum er, gør et grundigt forarbejde, vær ude i god tid og brug sund fornuft så det bliver en succes for alle parter.