Hundetilbehør kan blive en dyr udgift hvis ikke man begrænser sig

Hvad har du brug for til din nye hvalp eller hund. Når man får en hund eller hvalp for første gang, er der visse ting hver ejer bør have ved hånden fra dag et. Nogle ting er nice to have, hvor andet hundetilbehør er need to have. Nedenfor finder du to lister, en liste over need to have fra den dag hvor hvalpen eller hunden flytter ind og en liste over nice to have, som du kan få brug for, men ikke behøver at have fra den første dag du henter dit nye kæledyr hjem. Når du har haft dit nye kæledyr i et par dage vil du være meget klogere på, hvad slags ting du absolut har brug for og hvilke typer af ting, du ikke føler, du vil få brugt. Nogle af de ting, der er på den valgfri liste, vil du måske vurdere at du har brug for det fra dag et, alt afhængig af din situation.

Need to have listen af hundetilbehør indeholder vand og madskål og hundefoder, så hunden kan få noget at spise og drikke. Du får også brug for hundehalsbånd og snor, så du ikke risikerer at den smutter fra dig og det er en god ide at lære den fra starten af at have et halsbånd på. Det kan give udfordringer hvis du først begynder at lære den det senere.
Ligeledes skal man huske, at den kommer til de obligatoriske tjek ved dyrlægen, så den samtidig kan få alle vaccinerne.

Nice to have listen af hundetilbehør indeholder en hundeseng og mange vil sige hvor er den ikke på den anden liste, men det er fordi, at rigtig mange hunde ikke gider at ligge i en decideret hundeseng, men hellere bare have et tæppe eller lignende. Så det kan være en god ide at finde ud af inden man investerer i en dyr hundeseng. Men også legetøj skal man lige finde ud af hvad den nye hvalp synes er spændende, det samme gælder godbidder hvilket mærke er din hunds favorit. Godbidder er en stor del af opdragelses mønstret med belønning når den gør noget rigtigt.
Skal din hund med når i skal nogle steder, kan det være en fordel at træne den til at være i buret fra hvalp af, og såfremt skal man have et hundebur eller en transportkasse fra starten af.
En sidste ting de fleste får brug for med tiden er, en hundebørste eller kam (selvfølgelig ikke hvis man vælger en korthåret hund eller en uden pels) og noget shampoo hvis den skal vaskes. De fleste hunde skal som udgangspunkt ikke vaskes ret ofte, med mindre den har været ude og rulle sig i mudder eller noget. Visse racer af langhårede hunde skal vaskes oftere også hvis man vælger at den skal bruges til udstilling, så skal de vaskes noget oftere.

Ovenfor er det grundlæggende man kan få brug for, men den mængde penge, man kan bruge på sit nye kæledyr kan være uendelig. Man kan få alt lige fra vovse bilsæder til en endeløs mængde af træningsudstyr til klapvogne til små hunde. Hvor langt du vælger at gå med dit valg af hundetilbehør er op til dig og dit budget.